Jeg hedder Sara Maritta Brasse og jeg har Brasse grafisk design. Jeg er uddannet Professionsbachelor i grafisk design fra Den Grafiske Højskole (Danmarks Medie- og Journalist Højskole) i 2008 og har derudover en BA (Hons) i Visuel Kommunikation med illustration som speciale fra Gray's School of Art i Skotland. Jeg har boet i Grønland i mange år og er i juni 2022 flyttet til Danmark.

Jeg har siden, jeg blev uddannet arbejdet som grafisk designer, fotograf, art director, layouter og illustrator i forskellige kommunikation- og marketingsafdelinger. Her har jeg haft rig mulighed for at udvikle mine kreative kompetencer på alle medieplatforme – digitale som trykte. Jeg er grafisk designer og illustrator af hele mit hjerte og jeg elsker farver, former, layout og grafiske udfordringer i alle afskygninger. 

Min tilgang til projekterne er nysgerrighed, erfaring, viden og research. Jeg holder af mit fag og det betyder også, at jeg holder af den opgave du giver mig. Jeg er detalje- og resultatorienteret og jeg har den holdning, at det er detaljerne der skaber helheden, så jeg kigger på alt fra pixels til typografi for at sikre mig at alt spiller.

Her på siden, finder du en god blanding af projekter og opgaver jeg har løst igennem de sidste par år, som jeg er stolt af. Hvis du vil vide mere om mig eller de opgaver jeg laver eller kan lave så skriv til mig her.

Du kan finde mit CV på LinkedIn

De er glade for mit arbejde
Kalaallit Nunaanni Brugseni, Naalakkersuisut, Grønlands Statistik, NAPA, Grønlands Finansdepartement, Tupilak Travel, Det Grønlandske Sundhedsvæsen, Kommuneqarfik Sermersooq, Arktisk Kommando, Dronning Ingrids Hospital, Nukissiorfiit, Dansk Institut for Internationale Studier, Center for ADHD og mange flere.

Grafisk designer og illustrator
Sara Maritta Brasse

sara@brasse.dk
+45 30 71 63 84

CVR 33615388